Nogle gange skal man slå et slag ned ad en sidevej for at opdage, at man egentlig allerede var på den rette vej … inden man drejede af. Sådan er det for mig.
I marts lagde jeg Webredaktricen i dvale for at starte i et job som projektleder i VisitNordsjællands udviklingsprojekt, Destinationsudvikling af Kongernes Nordsjælland. Men jeg savnede det selvstændige liv for meget, så pr. 14. oktober er jobbet sagt op – dog fortsætter jeg som ekstern kommunikationskonsulent for VisitNordsjælland – og jeg er atter på banen for at hjælpe små og store virksomheder med at professionalisere webkommunikationen.
Har du en webopgave, du vil have mig til at assistere din virksomhed med, så kontakt mig gerne. Jeg ser frem til at yde masser af effektiv førstehjælp til webkommunikation!



