Nyheder via RSS

Få Webredaktricens nyheder og gode råd leveret direkte på din computer. Du skal blot indsætte Webredaktricens feed i din RSS-reader.


Webredaktricens arkiv

Nyt virtuelt samlingssted for kvinder

Forleden blev cyberspace beriget med et nyt virtuelt samlingssted for modne kvinder. Modne kvinder, der skriver blogs, vel at mærke.

En portal for kvindeblogs
Blogkvinder 40+ hedder den nye portal, som skal være indgang til de mange forskelligartede blogs skrevet af kvinder over 40 år. Ud over at tilmelde sin blog i en af emnekategorierne, fx Kultur, Familie eller Politik, kan man som bloggende kvinde bl.a. også blive gæsteskribent på Blogkvinder 40+.

Webredaktricen har produceret Blogkvinder 40+
Blogkvinder 40+ er udviklet og produceret af Webredaktricen. Som privatperson har jeg stor fornøjelse af at blogge, og efter flere år i blogsfæren har jeg et godt netværk blandt andre bloggere, især kvinder. Derfor lå det lige for at skabe dette virtuelle mødested, som en del kvinder allerede har tilmeldt sig.

En WordPress-hjemmeside
Blogkvinder 40+ er skabt i WordPress, og hjemmesiden er bygget op i temaet Atahualpa (det samme tema som webredaktricen.dk bruger, men i en anden version (nemlig 3.5.3)). Atahualpa er et rigtigt godt tema, fordi det giver utrolig mange muligheder for at tilpasse hjemmesiden til de ønsker og behov, man har. Og det endda, selv om det er et af de gratis temaer.

Planlægning og strategi sikrer professionel hjemmeside
Blogkvinder 40+ er et godt eksempel på, at man kan komme langt og få en professionel hjemmeside med et helt gratis content management-system som WordPress. Det vigtigste er, at der lægges en strategi og planlægges grundigt, inden hjemmesiden implementeres. For al webkommunikation, der skal lykkes, starter med en plan. Det er den plan, Webredaktricen bl.a. kan hjælpe din virksomhed med at lægge – så jeres webkommunikation ikke mister fokus.

Skriv en kommentar