Kvinden bag

Bente HoffmannWebredaktricen er etableret i 2009 og drives af Bente Hoffmann.

Jeg forlod Københavns Universitet i 1995 med en kandidatgrad i dansk. Siden har kommunikation og sprog været grundpillerne i mit arbejdsliv. Og i 2001 supplerede jeg med en it-tillægsuddannelse, som gav mig en grundig indføring i teknikkerne bag publicering på nettet.

Min trang til og mit talent for at kommunikere på både tryk og web har jeg gennem årene udfoldet som forlagsredaktør, forfatter, underviser, webredaktør, tekstforfatter og webkommunikatør – både som ansat bl.a. hos Aschehoug Dansk Forlag, Danske Bank-koncernen og VisitNordsjælland og som selvstændig.

Min faglige kombination af kommunikations- og it-kompetencer gør, at du som kunde hos Webredaktricen får en stærk samarbejdspartner, der assisterer med både det indholdsmæssige og det teknisk funktionelle på jeres hjemmeside og sikrer jer en slagkraftig og korrekt webkommunikation.

Gennem årene har jeg skrevet store mængder tekst både på tryk og web og for forskellige virksomheder i forskellige brancher. Vil du se, hvordan jeg skruer tekster sammen, så er der nogle teksteksempler her.

Mit faglige netværk er bredt og solidt, så kræver en opgave andre kompetencer end dem, jeg selv besidder, er der altid kvalificerede samarbejdspartnere at inddrage.

Varm luft er der intet af, når jeg løser webopgaver. Til gengæld må jeres virksomhed finde sig i at møde en kvinde, der tror på solidt håndværk, og at deadlines skal overholdes. Og så har jeg søreme også humor ;-).

Besøg også Bente Hoffmann på